Nyhed

En god kammerat og Y's Men er gået bort

Vi har med stor sorg modtaget meddelelse om, at klubbens mangeårige medlem Poul-Henrik Hove Jakobsen, Aulum er død 65 år gammel den 4. september 2019.

Poul-Henrik har på mange måder præget Y´s Men´s bevægelsen på mange planer. Han startede som ung Y´s men i Roskilde Y´s Men´s Club og har været medlem af Aulum Y´s Men´s Club siden 1988. Her har han altid været et meget aktivt medlem og beklædt de forskellige ledelsesposter og været DG for distrikt Storå. På regionsplan har han været tjenesteleder for TOF i en årrække og besøgt mange klubber i den forbindelse. Derudover har han på internationalt plan haft en lang række poster og tillidshverv, ligesom han netop var udnævnt til IPE og fra 2020/21 skulle være international præsident.

Poul-Henrik var på tur med medlemmer af Aulum Y's Men's Club i Kaukasus-området.
I Nagorno-Karabakh blev han efter et ildebefindende tilset af en læge og indlagt på hospitalet. Da medicinbehandlingen ikke havde den tilsigtede virkning, blev han overført til universitetshospitalet i Armenien, hvor han blev opereret. Efter en efterfølgende bedring stødte der komplikationer til, der resulterede i hans tragiske dødsfald.
Vores tanker går til hans hustru Birgit, deres 2 børn og svigerbørn samt 4 børnebørn, der har mistet det bedste de havde.

Læs regionsleder Bjarne Hyldgårds nekrolog ved at klikke her....

Tilbage til nyhedslisten