Nyhed

Klubmøde og Cafe-aften

Aulum Y`s Men`s Club har på klubmødet den 13.10.2021 haft besøg af ”Bor”, som er major og chef for helicopter eskadrille 723 i Karup. Eskadrillen opererer med ni store Seahawk helicoptere i Danmark, Færøerne og Grønland.

Bo C.A. med flyvernavner ”Bor” fortalte i et levende og spændende foredrag om sin uddannelse, først som premierløjtnant i hæren, siden pilotuddannelsen i USA. Han var udsendt til Irak i 2005, hvor han var med til at lokalisere og befri to britiske gidsler. Som leder af den danske indsats var han 2020 udsendt til Mali, hvor han virkelig følte, at man kunne gøre en forskel for at dæmpe de lokale konflikter og modvirke migrantstrømmen mod nord. Eskadrille 723 bistår også politiets aktionsstyrke ved særlige opgaver, og han fortalte bl.a. om indsatsen i forbindelse med angrebet ved Krudttønden i København i juli 2015.
Foredraget var krydret med flotte billeder og videoklip. Seahawk helicopteren er specielt udrustet til at kunne lande på skibe, og ”Bor” viste bl.a. en video fra en landing på et orlogsfartøj i oprørt hav i Nordatlanten.
Et fantastisk godt og oplysende foredrag.

Den vellykkede aften sluttede med cafe-aften for de omkring 60 deltagere.

Tilbage til nyhedslisten